BELLHOUND CHOIR

bellhound choir

Bellhound Choir er en art folk noir. Det musikalske univers og teksterne blander sig i en verden befolket af freaks, tænkere og tvivlere. Bandet er et soloprojekt af Christian Hede Madsen, der med en fortid i tung stoner-rock, blander sin interesse for litteratur og tidlig bluesmusik til en unik folk musik i konstant
udvikling. I 2015 udkom debut EP’en ”Stray Screech Beast” på hollandske Lay Bare Recordings, mens Bad Afro Records udsendte debutalbummet ”Imagine The Crackle” i foråret 2016. Et nyt,
akustisk album ser dagens lys i 2017. Live kan Bellhound Choir opleves som alt imellem fuldt band og fuldstændig solo. Men følelsen er den samme: intens, insisterende og med noget på hjertet.