RED LAMA

Koncertkirken 10.november kl.21:15
redlama
I disse, psych musikkens velmagtsdage, har bandet Red Lama plantet deres fod godt og grundigt i den svampede danske psych muld. Med orgel, congas, modulerede guitarer og meget mere, stræber det syv mand høje orkester mod at transcendere bevidstheden og få dig til at miste kontrollen.
Red Lama bringer et forfriskende udadvendt og energifyldt pust til den danske psych scene og med inspiration der spænder fra Spids Nøgenhat, over Black Sabbath til den afrikanske savanne løber Red Lama frit derud af på den kosmiske motorvej.